|
|
|
|
|
| Lisborg, Lone; Vaarst, Mette; Nissen, Thorkild Bülow. |
| I 2004 startede vi et projekt, hvor fire grupper af landmænd skulle udvikle strategier til at udfase antibiotika fra deres besætninger gennem forbedringer i stald, rutiner og mark. Grupperne kaldte vi Staldskoler. Denne håndbog er baseret på erfaringer fra dette projekt sammen med teorier om læring og den er blevet til i forbindelse med uddannelse af staldskolefacilitatorer. Målgruppen er både landmænd og konsulenter. Staldskolerne bygger på en anden læringsform end de traditionelle ekspertsystemer og man arbejder i stedet med ligeværdig fælles læring. Derfor er bogen skrevet i en praktisk og lettilgængelig stil krydret med udtalelser fra de landmænd, som deltog i de første staldskoler. I samme ånd er håndbogens teoretiske del placeret til sidst og... |
| Tipo: Report |
Palavras-chave: Education; Extension and communication Health and welfare. |
| Ano: 2005 |
URL: http://orgprints.org/13773/1/13773.pdf |
| |
|
|
| Vaarst, Mette; Nissen, Thorkild Bülow. |
| Der er flere gode grund til at bringe forbruget af antibiotika i besætninger med økologisk malkekvæg ned på et absolut minimum. Ja, den del af argumenterne gælder såmænd også for konventionelle besætninger. Brug af antibiotika er i modstrid med de økologiske idéer om at forebygge i stedet for at helbrede, og om at arbejde med naturen i stedet for imod den. Målsætningen om at nedbringe forbruget af antibiotika indgår da også i de fælles europæiske økologiregler. |
| Tipo: Report |
Palavras-chave: Health and welfare. |
| Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/13774/1/13774.pdf |
| |
|
|
| Vaarst, Mette; Nissen, Thorkild Bülow. |
| Udgangspunktet for vurderingen af køernes velfærd omfatter tre hovedområder: Køernes mulighed for ’naturlighed’. Fx lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for fri bevægelse, blandt andet i forbindelse med kælvning. Menneskets omsorg og pasning (at de overvåger dyrene godt og griber hurtigt og konsekvent ind, når det er nødvendigt og relevant). Køernes fremtoning og hvordan de reagerer på de påvirkninger, som deres daglige omgivelser giver dem. En velfærdsvurdering vil være et meget brugbart redskab i rådgivningen, og derfor vil det være oplagt, at dyrlægen eller konsulenten laver en velfærdsvurdering. En rådgiver ser også besætningen udefra og kan bedømme den mest objektivt. Landmanden selv kan også lave den, eller... |
| Tipo: Other |
Palavras-chave: Education; Extension and communication Health and welfare. |
| Ano: 2006 |
URL: http://orgprints.org/13733/1/13733.pdf |
| |
|
|
| Vaarst, Mette; Nissen, Thorkild Bülow; Lauridsen, Kirstine. |
| Når vi vurderer dyrenes velfærd, gør vi det indirekte. Dyrenes egentlige velfærd, deres velbefindende, er deres egen subjektive oplevelse af, hvordan de har det i de omgivelser, de lever i. Den ved vi dybest set ikke noget om, og vi kan ikke opfange, hvordan dyrene selv oplever deres situation! Det er derfor lidt af en tilsnigelse at tale om velfærdsvurdering, men vi vurderer, hvordan dyrenes livsbetingelser er – om vi synes, at rammerne er gode nok til, at de skulle kunne have det godt, og hvordan de reagerer på deres omgivelser og pasning. På denne måde sammenstykker vi et billede gennem systematiske iagttagelser. Hvordan reagerer dyrene på deres omgivelser i form af sygdom, tegn på smerte eller ubehag, deres opførsel, det stald- og pasningssystem som de... |
| Tipo: Other |
Palavras-chave: Education; Extension and communication Health and welfare. |
| Ano: 2008 |
URL: http://orgprints.org/13732/1/13732.pdf |
| |
|
|
|
