Dybdegående rodvækst giver en række fordele både i relation til planteproduktion og miljø. Der kan opnås en bedre udnyttelse af næringsstoffer og vand, et øget potentiale for biologisk omsætning i dybere jordlag og der ophobes kulstof i dybere jordlag. Rodudviklingen er i høj grad betinget af naturgrundlaget ( klima, jordtype og jordbundsudvikling), men afhænger også stærkt af dyrkningen (jordbearbejdning, trafik, gødskning, vanding, dræning,, kalkning mv.). Jordfysiske faktorer er ofte af dominerende betydning for rodudviklingen i dyrkede jorde. Mekanisk modstand har meget stor betydning for rodvæksthastighed og –nedtrængning, men er samtidig en meget sammensat størrelse, som påvirkes af bl.a. tekstur, struktur, volumenvægt og vandindhold, der igen... |