|
|
|
Registros recuperados: 403 | |
|
|
Dalgaard, R.; Olesen, J.E.; Halberg, N.; Berntsen, J.. |
De sædskiftemæssige aspekter af energiproduktion i økologisk jordbrug er belyst ved anvendelse af to forskellige tilgangsvinkler ved hjælp af henholdsvis bedriftsmodellen FASSET anvendt på markniveau og ved hjælp af en livscyklusanalyse (LCA) på bedriftsniveau. FASSET-modellen giver mulighed for at vurdere effekter af anvendelse af kløvergræs til biogas på afgrødeudbytte og på miljøeffekter (kvælstofudvaskning og drivhusgasemissioner fra marken). LCA-analyserne giver mulighed for at vurdere effekter på energiproduktion sammenholdt med øvrige kilder til drivhusgasemissioner, herunder emissionerne fra energiforbrug og indkøbt foder. I beregningerne med FASSET-modellen er der taget udgangspunkt i et rent planteavlssædskifte til økologisk jordbrug. I dette... |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Air and water emissions. |
Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/4674/1/4674.doc |
| |
|
| |
|
|
de Visser, Richard. |
Skovsgård Gods, som er ejet af Danmarks Naturfond, har haft ønske om at forenkle driften og nedsætte omkostningerne til driften. Desuden blev brugen af konventionel husdyrgødning bandlyst fra 2006. Efter 2 år med den strategi mener driftslederen at have opnået målene om forenkling og omkostningsreduktion. Omkostninger til markdrift er reduceret til det halve siden 2005, alle maskiner på nær ukrudtsharven er solgt og erstattet af en pasningsaftale til en fast pris pr. ha. |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Production systems; Farm economics. |
Ano: 2007 |
URL: http://orgprints.org/27548/6/27548.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
Schou, Anders. |
Skal økologer dyrke hestebønner? Det er der delte meninger om, særligt blandt de avlere der har forsøgt sig med afgrøden. Risikoen ved dyrkning er større end ved korn, men hvis håndværket er i orden kan en række af udfordringerne afhjælpes. Tørke, lus og chokoladeplet er desværre ikke noget økologer er herre over, og derfor er hestebønner en afgrøde der i værste fald mislykkes helt, men i de bedste år giver hestebønner mellem 4-5 tons pr. ha. Usikkerheden i udbytte opvejes i nogen grad af de fordele, som dyrkning af hestebønner giver i sædskiftet. |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Breeding; Genetics and propagation Crop health; Quality; Protection. |
Ano: 2013 |
URL: http://orgprints.org/27044/6/26044.pdf |
| |
|
| |
|
|
Vaarst, Mette; Kristensen, Erik Steen. |
Den økologiske driftsform udspringer af en tankegang. Til denne tankegang knytter sig et sæt af overordnede intentioner og motiver. De overordnede tanker og mål med økologisk drift er beskrevet i kapitel 1 i nærværende rapport. Et af disse mål er "at sikre alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov", og derved sikre en god dyrevelfærd. Dette mål har ikke en særlig fremtrædende plads i de overordnede målsætninger, og begrebet dyrevelfærd er tilsyneladende ikke tænkt tilstrækkeligt igennem specifikt i forhold til den økologiske driftsform. I kapitel 9 er det beskrevet, hvorvidt husdyrvelfærd i økologisk jordbrug er noget særligt. I nærværende kapitel gives først en opsummering af, dels interviewene i kapitel 2 og... |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Farming Systems; Health and welfare. |
Ano: 2000 |
URL: http://orgprints.org/13755/1/13755.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
|
Mejer, Helena; Roepstorff, Allan. |
De fleste almindelige indvoldsorm i danske svin er helt afhængige af værtsdyrenes nærmiljø, fordi en del af deres livscyklus skal gennemføres uden for værtsdyret. Ormene udskiller æg, som deponeres med værtens gødning i dennes omgivelser, hvor æggene dernæst udvikler sig til mere eller mindre hårdføre infektive stadier, som enten kan gensmitte værten eller smitte nye værtsdyr. Danske svin er gennem mange år blevet koncentreret i stadig større og mere intensive besætninger. Sammen med en udbredt brug af medicinering har dette forårsaget en markant reduktion i forekomsten og intensiteten af parasitter. Den økologiske driftsform, hvor forebyggende medicinsk behandling ikke er tilladt, og hvor dyrene skal have rigelig strøelse og adgang til udendørs... |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Pigs; Health and welfare. |
Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/3243/1/3243.pdf |
| |
|
|
Madsen, Per; Villumsen, Trine. |
Tidligere eksperimentelle undersøgelser har vist at en øget anvendelse af grovfoder kan give anledning til en forskellig rangering af genotyper indenfor en race, dvs. at udvælgelsen af de bedste avlsdyr vil afhænge af i hvilket produktionssystem køerne skal producere. Derfor er der gennemført analyser af data fra kvægdatabasen til afklaring af om der er forskel i den indbyrdes rangering af avlsværdi for mælkeydelse, sundhed og reproduktion afhængig af om køerne står i økologiske eller konventionelle besætninger. Undersøgelsen viste ingen forskel i rangering af avlstyrene afhængig af produktionssystem, men det kan ikke udelukkes at en yderlig forskel i fodring mv. mellem de to systemer vil ændre på resultatet. |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Production systems. |
Ano: 2005 |
URL: http://orgprints.org/4697/1/4697.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
|
Søegaard, Karen; Sehested, Jakob; Eriksen, Jørgen; Askegaard, Margrethe; Mogensen, Lisbeth; Jensen, Søren K.. |
Urter i græsmarken er blevet undersøgt i forsøg på fem økologiske kvægbrug og ved Foulum. Vækst, konkurrenceevne, foderværdi og mineralindhold i de enkelte arter i tre forskellige blandinger er undersøgt for betydningen af gylletilførsel, slæt/afgræsning og markens alder, og variation mellem gårde er beskrevet. De enkelte urter viste generelt det samme mønster på de forskellige steder, hvilket gør det muligt med generelle konklusioner. En oversigt over konklusioner for de enkelte urter er vist på sidste side af bilaget. Cikorie og vejbred var de stærkeste og indeholdt derudover en stor andel mineraler. Kommen var også forholdsvis stærk, især under slætforhold. Bibernelle og kællingetand var forholdsvis svage konkurrenter, men mange steder var der dog en... |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Farming Systems; Animal husbandry; Feeding and growth; Farm nutrient management. |
Ano: 2010 |
URL: http://orgprints.org/17910/1/17910.pdf |
| |
|
|
Kristensen, Troels; Sehested, Jakob. |
I kapitlet skitseres den økologiske mælkeproduktion i Danmark samt de gældende og kommende rammer herfor. Desuden diskuteres perspektiverne i en økologisk mælkeproduktion baseret på 100% økologisk foder. Mælkeproduktionens omfang er gennem en kraftig vækst nået op på ca. 10% af den indvejede mælk i 2000. Markedet ser på kort sigt ud til at nærme sig en mætning, hvilket afspejler sig i en faldende merpris til producenten. Der identificeres to overordnede tendenser i udviklingen af produktionen inden for rammerne af 100% økologisk fodring: Den ene med en fastholdelse af de nuværende mål omkring produktionsniveau mv. per dyr, opnået ved en tilpasning af grovfoderkvalitet og økologisk dyrket tilskudsfoder. Den anden trend med en drejning mod en mælkeproduktion... |
Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Production systems. |
Ano: 2002 |
URL: http://orgprints.org/201/1/Microsoft_Word_%2D_nr_17_kap_1.pdf |
| |
Registros recuperados: 403 | |
|
|
|