|
|
|
| Registros recuperados: 16 | |
|
|
| Nielsen, G.C.. |
| Hvert år kasseres ærteudsæd, fordi der er for meget ærtesyge på frøene. Den vejledende grænseværdi for ærtesyge er over 5 pct. angrebne frø. Det viser sig, at 50-75 pct. af prøverne i de seneste år ikke kunne overholde grænseværdien. De analyserede prøver er både konventionelle og økologiske prøver, men der er ikke noget, som tyder på, at der er forskel på angrebet af ærtesyge ved de to dyrkningssystemer. |
| Tipo: Journal paper |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/7986/1/7986.pdf |
| |
|
| |
|
|
| Nielsen, G.C.; Hansen, L.M.; Boelt, B.. |
| Kløversnudebiller og kløvergnavere kan forårsage udbyttetab i hvidkløver til frø. Ved Danmarks JordbrugsForskning er der de sidste fem år lavet et forsøg, der har til formål at bestemme snudebillernes skadevirkning. Der blev i gennemsnit af de fem års forsøg målt et merudbytte på ca. 40 pct. ved at bekæmpe snudebiller. Forsøgene kan ikke bruges til at belyse, hvor mange sprøjtninger det er nødvendigt at udføre mod snudebiller. |
| Tipo: Other |
Palavras-chave: Production systems. |
| Ano: 2005 |
URL: http://orgprints.org/8009/1/8009.pdf |
| |
|
|
| Nielsen, G.C.. |
| For økologiske landmænd med en fremavlskontrakt er det vigtigt at have en fornemmelse af, hvor ofte udsæden kan forventes at blive kasseret pga. udsædsbårne svampe. Nedenfor bringes resultatet af en spørgeskemaundersøgelse hos leverandører af økologisk udsæd i 2005 og de foregående seks år. De laveste kassationsprocenter som følge af udsædsbårne sygdomme blev fundet i havre og rug, hvor 1-2 pct. af partierne blev kasseret. De absolut højeste kassationsprocenter som følge af udsædsbårne sygdomme findes i ærter, hvor i gennemsnit knap halvdelen af partierne (ved en grænse på maks. 20 pct. angrebne frø) blev kasseret i 2003-2005. |
| Tipo: Other |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2006 |
URL: http://orgprints.org/7989/1/7989.pdf |
| |
|
| |
|
|
| Nielsen, B.J.; Borgen, Anders; Scheel, Christiane; Nielsen, G.C.. |
| Effektiv og systematisk bejdsning af størstedelen af den danske såsæd har medført, at alvorlige og tabsgivende frøbårne sygdomme har været holdt på et meget lavt niveau. En stor del af sædekornet (85-90%) bejdses i dag, mens bejdsning af andre afgrøder varierer en del afhængig af den aktuelle forekomst af sygdomme. Det samlede forbrug af bejdsemidler (fungicider og insekticider ) ligger i størrelsesordenen 80-110 t virksomt stof ( i 1994 11-12 % af det samlede fungicid og insekticidforbrug eller omkring 3 % af det samlede pesticidforbrug). Sygdommene er, trods denne systematiske indsats, ikke udryddet, men kun holdt på et lavt niveau. I en fremtidig dyrkningspraksis uden effektiv bekæmpelse af frøbårne sygdomme, ville en række alvorlige sygdomme relativt... |
| Tipo: Report |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 1998 |
URL: http://orgprints.org/34207/3/aukenrap_34207.pdf |
| |
|
|
| Nielsen, B.J.; Nielsen, G.C.; Pinnschmidt, H.; Wolffhechel, H.; Justesen, A.F.; Hansen, H.J.; Borgen, A.; Bødker, L.; Kristensen, E.F.. |
| Det økologiske projekt ORGSEED har givet ny viden om skadetærsklerne for de vigtigste udsædsbårne sygdomme i korn og ærter. I projektets sidste del vil disse tærskelværdier blive vurderet med henblik på justering. Sammenholdt med nye metoder til bestemmelse af den faktiske forekomst af udsædsbårne sygdomme, vil det give en mere sikker karakterisering af den økologiske såsæd og hermed mindre unødig kassation. |
| Tipo: Conference paper, poster, etc. |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2006 |
URL: http://orgprints.org/8047/1/8047.pdf |
| |
|
| |
|
|
| Jørgensen, L.N.; Pinnschmidt, H.; Nielsen, B.J.; Nielsen, G.C.. |
| Bygbladplet udvikler med års mellemrum kraftige angreb i modtagelige sorter, som kan give op til 30-40% udbyttetab. - Svampen er udsædsbåren, ligesom den smitter via halmrester, vinterbyg og spildkornsplanter af byg. - Udsædsbåren bygbladplet kan medføre kraftige bladangreb senere på sæsonen. - Kornpartier med over 15% angrebne kerner bør ikke bruges ubejdset som udsæd. - Bygbladplet fremmes af fugtige forhold, men kan godt udvikle sig alene som følge af dug om natten. Optimale temperaturer for svampen er 15-25° C. - Især i vårbyg varierer sorternes modtagelighed over for bygbladplet. Valg af sorter med god resistens er vigtig for at mindske risikoen for angreb. - Sorternes modtagelighed kan også variere fra mark til mark, fordi der findes forskellige... |
| Tipo: Report |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/3903/1/3903.pdf |
| |
|
| |
|
|
| Nielsen, G.C.. |
| En nærmere analyse af 13 forsøg fra 1999-2001 med ærtesyge har klarlagt en signifikant sammenhæng mellem angreb af ærtesyge på udsæden og udbytteniveauet. For hver procent frø, der blev udsået med ærtesyge, var der et udbyttetab på 0,059 hkg/ha. Ved udsåning af ærter med eksempelvis 20 procent frø med ærtesyge, kan der således forventes et udbyttetab på 1,18 hkg/ha (20 gange 0,059). |
| Tipo: Other |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/8011/1/8011.pdf |
| |
| Registros recuperados: 16 | |
|
|
|
